Graviditet

Graviditet

Gravide kvinder tillades ikke at sejle fra den påbegyndte 24. uge af graviditeten, beregnet fra sidste dag på deres krydstogt af hensyn til evt. graviditetskomplikationer. Alle gravide skal udfylde et specielt skema (fås hos Princess), som skal indeholde termin dato og lægeerklæring.

Vær venligst opmærksom på følgende information vedrørende "ZIKA VIRUS":

Den 15. januar 2016 opgraderede de amerikanske centre for sygdomskontrol og –forebyggelse (CDC) deres Zika virus rejseadvarsel til ”Niveau 2” (Udvis Øget Forsigtighed) med udspecificerede områder i Caribien og Mellem- og Sydamerika. Du har muligvis modtaget vores tidligere henvendelser vedrørende denne information. Fra d. 26 januar omfatter CDC’s advarsel også den Dominikanske Republik og Jomfruøerne. Find de nyeste informationer om Zika-virussen og de berørte lande på dette website:

http://wwwnc.cdc.gov/travel/notices.

Zika-virussen spredes primært af myg, som primært stikker i dagtimerne. Sygdommen overføres mellem mennesker. Symptomer på Zika-virus begynder typisk at udvikle sig 3-12 dage efter personen er blevet stukket og kan tage form af feber, hovedpine, hududslæt, ledsmerter og irriterede (røde) øjne. Sygdommen har som regel et mildt forløb med symptomer, der varer i 2-7 dage, og de fleste som rammes af Zika-virussen oplever slet ingen symptomer. Mere udførlige informationer om sygdommen kan findes her:

http://www.cdc.gov/zika/index.html.

Der har været en øgning af komplikationer i forbindelse med gravide kvinder, der er blevet smittet med Zika-virussen. Disse tilfælde er blevet rapporteret i områder, hvor der har været udbrud af Zika-virus. Forbindelsen mellem Zika-virussen og graviditetskomplikationerne undersøges til stadighed. Derfor gælder CDC’s advarsel i særlig grad gravide kvinder og kvinder, som forsøger at blive gravide.

CDC anbefaler gravide kvinder, uanset hvor i graviditeten, de befinder sig, at udsætte deres rejse til områder, hvor Zika-virussen spredes. Hvis gravide kvinder alligevel vælger at rejse til områder, der er berørt af Zika-virussen, anbefaler CDC at de forud herfor opsøger deres egen læge og strengt overholder de forholdsregler, der gælder for at undgå myggestik under deres rejse. Specifik vejledning til kvinder, der forsøger at blive gravide er også inkluderet i CDC’s retningslinjer. Du kan finde yderligere information her:

http://www.cdc.gov/zika/pregnancy/question-answers.html.

Der findes ingen vaccine mod Zika-feber, men individer kan reducere deres risiko for at blive smittet med Zika- og andre myggebårne vira ved at følge disse forholdsregler, inden de går i land:

Anvend insektmiddel, der indeholder en af følgende aktive ingredienser: DEET, picaridin (KBR 3023), Citron Eukalyptus olie /PMD, eller IR3535.
Hvis du både anvender solcreme og insektmiddel, skal solcremen på først og dernæst insektmidlet.
Insektmiddel kan købes i butikker om bord.
Tag en løstsiddende, langærmet T-shirt og lange bukser på, helst i lys farve, for at minimere risikoen for at blive stukket.