Om os

Om os

Rederiet Princess Cruises blev etableret i 1965 med et enkelt skib, der sejlede langs den mexicanske riviera. Siden da har Princess Cruises været blandt pionererne inden for moderne krydstogtsindustri. Med 18 skibe er Princess Cruises, der har hovedsæde i Los Angeles, i dag et af verdens største rederier. I 2015 fejrede Princess sit 50-års jubilæum.

Grundstenen til firmaets succes blev lagt af Stanley B. McDonald, da han i 1965 chartrede skibet Princess Patrizia, og indsatte det i november samme år i en krydstogtssæson langs Mexikos vestkyst. Skibets navn gav også inspiration til firmanavnet. Efter to succesrige år med konstant stigende efterspørgsel, der langt oversteg det lille skibs kapacitet, chartrede Princess det netop færdigbyggede MS Italia og gav det navnet Princess Italia.

Princess indtog hurtigt en afgørende position på det voksende krydstogtsmarked. Allerede i 1968 blev krydstogter til Alaska taget med på programmet, og den lille havfrue bliver virksomhedens logo.

Fusionen med Penisular and Oriental Steam Navigation Company, forkortet P&O Cruises, sendte i 1974 Princess Cruises i spidsen for krydstogtsmarkedet på den amerikanske vestkyst.

Et år senere blev Princess verdensberømt gennem den populære TV serie “Love Boat”. Rederiet ejer på det tidspunkt en af de mest moderne og eksklusive krydstogtsflåder i verden. Fjernsynsserien gav millioner af seere indblik i konceptet for et moderne krydstogtsskib, og medførte en ekspansion af det samlede krydstogtsmarked.

Siden starten af 80´erne har Princess Cruises kontinuerligt udvidet sit program. I 1981 købte rederiet sin første caribiske ø (Palm Island i Grenadinerne), i 1987 åbnede den første lodge i Alaska (Denali Princess Wilderness Lodge), og samme år bestiltes der bygning af det første panoramavindue tog (Midnight Sun Express) fra Anchorage til Fairbanks. Kræfterne blev derefter først og fremmest sat ind på at lancere nye destinationer.

Året 2003 markerede endnu en vigtig begivenhed for Princess. P&O Princess Cruises, som virksomheden hed på det tidspunkt, blev en del af Carnival Corporation. Siden da har Princess Cruises været en del af “World’s Leading Cruise Lines”, den største krydstogtskoncern i verden.

I dag færdes skibe fra Princess Cruises hjemmevant på alle verdenshave og krydser alle kontinenter. Rejser man med Princess, kan der vælges mellem krydstogter til Alaska, Asien, Australien, New Zealand, Europa, Hawaii, Tahiti, Canada og New England, til Caribien og langs med den mexicanske Riviera samt rejser gennem Panamakanalen og til Sydamerika. Og naturligvis må der ikke mangle krydstogter verden rundt på mere end 100 dage.